Iværksætter, ekspert i grøntsager og bælgfrugter, kogebogsforfatter, kogebogsprojektleder, madkursuslærer, kok, foredragsholder, produkt- og konceptudvikler

tina-scheftelowitz

Aktiviteter

  • Iværksætter og inspirator
  • Kok og underviser til festworkshops og mærkedage
  • Madkursuslærer – for madproffe og amatører på alle niveauer
  • Foredragsholder
  • Kogebogsprojektleder
  • Opskriftsudvikler
  • Produktudvikler indenfor fødevarer
  • Konsulent for iværksættere, cafeer, restauranter og kantiner

Beskæftigelse

  • På eventyr med udgangspunkt i Odsherred 2018-
  • Iværksætter af, tidligere partner i, vært, underviser med mere i luksus B&B og kursussted Casa Doña Angela Frigiliana, Andalusien, Spanien, 2012-2018
  • Arbejder som produktudvikler og konsulent for cafeer, restauranter, kantiner, iværksættere, fødevarevirksomheder 2005-
  • Foredragsholder i kantiner, højskoler, biblioteker, firmaer, organisationer 2005-
  • Forfatter til mere end 20 kogebøger – heriblandt de ”Suveræne”– som tilsammen, siden 1997 hvor Suveræne Salater udkom, er udgivet i 1 million eksemplarer i Danmark. Flere titler udgivet i udlandet
  • Kogebogsprojektleder – hjælper organisationer og firmaer med at udvikle, skrive og producere kogebøger
  • Iværksætter af, tidligere partner og kreativ chef i kaffefirmaet og cafeen Amokka, Østerbro, København, 1998-2005 og Floras Kaffebar, Nørrebro, København, 1991-95
  • Tidligere madskribent for Politiken, Magasinet Liv, IN, Mad & Venner, Samvirke med flere
  • Madfotostylist 1997-
  • Har gennem frivilligt arbejde støttet bl.a. Dansk Røde Kors, Hjerteforeningen, Dansk Flygtningehjælp og Send Flere Krydderier

Uddannelse og familie

  • Evocative Leadership Mastery, 2018-19
  • Trænet og coachet af Roxana Kia med flere 2008-2018
  • Efteruddannelse på Danmarks Journalist- og Medieskole, 2009
  • Uddannet køkkenleder fra Suhrs Husholdningsskole, 1988
  • Bor i Odsherred
  • Har boet i Herlev, København, Lejre og Andalusien
  • 2 børn fra 1992 og 1996
  • Født i 1964 i København

Historien – den korte udgave

Jeg startede med at lave salater sammen med Sonja Bock i 1991 på Floras kaffebar på Nørrebro i København. Det er jo nærmest en million år siden. Så kom Suveræne Salater i 1997. Sidenhen fulgte mere end 20 kogebøger med alskens emner. De fleste af dem med grøntsager som omdrejnings- og udgangspunkt. Fra første bog fulgte vi sæsonerne med vores opskrifter. Det gav mere variation og mening at bruge det som groede tæt på. Opskrifterne sprudlede af smag, med masser af krydderier og krydderurter, Jorden rundt.

En masse skete ind imellem, men grøntsagsglæden er heldigvis intakt. Den sidste kogebog er fra Andalusien, hvor jeg boede mere eller mindre fast i 6 år, og her brugte jeg også de lokale råvarer i mit smukke undervisningskøkken.

I dag er jeg flyttet tilbage til Danmark og er kommet frem til også selv at følge sæsonerne. Det vil kort sagt sige at gå langsomt og i hi om vinteren, springe ud om foråret, leve i overflod om sommeren og sensommeren, samle forråd og være eftertænksom om efteråret.

Det er kommet gradvist, ved at være en masse i naturen alene og i stilhed. Efterhånden mærkede jeg Jorden og forstod med krop og sjæl, at jeg er væsen på en planet, blandt andre væsener. Og at vi alle er lige værdige.

Jeg ser nu maden og råvarerne som et middel til at åbne sanserne, skabe læring, næring og samhørighed. Naturen er der, hvor alting kommer fra. Og som vi har så stor glæde af at være i og være en del af.

Mine værdier

Lokalt. Det giver mening, når der er kælet for råvarerne, og de kommer fra ”lige rundt om hjørnet” eller blot fra Sjælland (der hvor jeg bor) eller Danmark. At følge sæsonernes udbud.

Fællesskab. Når vi laver mad og spiser sammen, får vi næring til krop og sjæl.

Taknemmelighed og glæde. At ære Jorden, solen, råvarerne, de som har dyrket dem, os som laver maden, duftene, smagene, skønheden…etc.

Del af naturen. Vi er væsener som lever på en planet sammen med andre væsener. Mennesker, dyr og planter. Vi skal passe på os selv og hinanden, vores planet og dens væsener.

Magi – det ubeskrivelige krydderi som opstår, når alting spiller, og vi kan være os selv.

Læs om den suveræne cyklus og hvad jeg gerne vil inspirere til.

Lad lysten styre værket – 80+20

Det skal føles let og være smukt og sjovt. Vi skal ikke gøre tingene svære for os selv. Derfor har jeg et 80+20 princip:

80% grøntsager – 20% kød, fisk og skaldyr
80% sundt – 20 % usundt
80% følge sæsonen, lokale varer – 20% ikke følge sæson eller lokale varer
80% øko – 20% ikke øko
80% bæredygtigt – 20% ikke bæredygtigt
80% lyst – 20 % pligt

tina-scheftelowitz