Her er det, jeg brænder for at fortælle om. Jeg kører over hele landet og skræddersyr foredragene til tilhørerne og den tid som er til rådighed. Foredragene kan være inklusive smagsprøver og demo-køkken og er altid inklusive dialog.

Lad lysten styre madværket – 80+20

Det skal føles let og være smukt og sjovt. Vi skal ikke gøre tingene svære for os selv. Derfor har jeg et 80+20 princip:

80% grøntsager -20% kød, fisk og skaldyr
80% sundt – 20 % usundt
80% følge sæsonen, lokale varer – 20% ikke følge sæson eller lokale varer
80% øko – 20% ikke øko
80% bæredygtigt – 20% ikke bæredygtigt
80% lyst – 20 % pligt

”Mit grøntsagsmadliv, som også er dit”

Jeg fortæller fra mit livs madoplevelser med kogte gulerødder og hovedsalat i 70’erne over cafemad og Karolines kogebøger i 80’erne, til kreative salater på Floras kaffebar i 90’erne, Amokkas fusionskøkken i 00’erne. Den suveræne kogebogsfabrik og Den Andalusiske Drøm tur-retur kommer vi også omkring.
Glemmer jeg, så husker du…

”Velkommen til restefest”

”Følg sæsonerne – gør det nu!”

Det er en myte, at forbrugerne vil have alle råvarer tilgængelige året rundt. Men når supermarkeder, restauranter og cafeer, journalister og grønthandlere ignorerer den danske råvaresæson og smækker avokado og ananas på hylderne og i opskrifterne midt om sommeren, hvordan skal forbrugerne så vide bedre?

Jeg hiver mig selv i håret, når jeg en sommerdag ser avokadoer fra Peru til salg i mit yndlingssupermarked Irma. Eller når Danmarks bedste sushikæde Sticks’N’Sushi anvender sukkerærter, tomater og avokado året rundt.

Vi skal ikke spise avokado og eksotiske frugter om sommeren eller efteråret, for disse råvarer bliver transporteret fra den anden side af jorden til skade for klimaet. På disse årstider eksploderer de danske marker af grøntsager, bær og frugter, så spis dem i stedet.
Hvis vi holder os til råvarer i sæson, får vi også en meget mere varieret kost. Det er jo dødssygt at spise tomat, agurk og broccoli hver eneste dag.

Når vi lærer året grøntsagsgang at kende, får vi både en større spiseoplevelse og giver klimaet en tiltrængt hånd.
Få en forsmag her.

Skræddersyet

Ring +45 40841616 eller skriv til mig tina@salathovederne.dk, fortæl hvem I er, og hvad I har brug for og få mere info og priser.